Vi kan ikke lade den globale sundhed stå og falde med medicinalgiganternes nåde

Mens vilde vejrfænomener og horrible naturkatastrofer fyldte sendefladen og spalterne på verdens medier hen over sommeren, gik en skæbnesvanger dag for millioner af mennesker verden over lidt ubemærket hen.

Den 18. juli stod patentet for tuberkulosemidlet Bedaquiline, produceret af medicinalgiganten Johnson & Johnson (J&J), til at udløbe, hvilket ville tillade produktionen af kopimedicin til langt billigere priser, som antageligt ville redde millioner af menneskeliv. For det er faktisk, hvad der står på spil.

Mens tuberkulose ikke længere er en dødsdom i førsteverdenslande (i stedet en 4-6 måneders antibiotikakur), er det på verdensplan stadig den infektionssygdom, som dræber flest mennesker. Mere end 1.500.000 om året. Det vil sige 30.000 mennesker denne uge. Lidt over 4.000 i dag.

Det svarer cirka til ti mennesker i den tid, det tager at læse dette debatindlæg. Det er alle menneskeliv, som formentlig kunne reddes, fik de blot den rette behandling til den rette pris.

Et forlænget patent

Gennem det 20. århundrede blev tuberkulose et mindre og mindre problem i vores del af verden, og der var således ikke stort incitament for at investere i udviklingen af tuberkulosespecifik medicin. Men det er et problem, hvis vores strategi for global sundhed kun er at tænke på infektiøse sygdomme, der rammer rige lande – for så kommer vi til at se flere behandlingsresistente varianter af sygdomme, indtil der opstår en ny art, vi ikke kan behandle. Potentielt en ny pandemi.

Af den grund investerede en række lande massive mængder penge i tuberkulosespecifik forskning, og der var pludselig finansielle incitamenter for medicinalvirksomhederne. Dette resulterede i, at J&J udviklede og i 2003 tog patent på et nyt præparat: Bedaquiline.

J&J investerede ganske vist selv penge i udviklingen og tog en risiko ved at satse på at udvikle Bedaquiline, men langt de fleste penge, som J&J brugte i stoffets udvikling, var skattepenge fra borgere verden over.

I Danmark har præparatet en dagsdosispris på næsten 1.000 kroner. I lav- og middelindkomstlande er det heldigvis billigere, idet J&J – efter pres fra blandt andre WHO og Læger uden Grænser – hér giver en betydelig rabat. Prisen er imidlertid stadig så høj, at der sidste år døde mere end 1,5 millioner mennesker af ellers helbredelige tilfælde af tuberkulose.

Således kunne man altså se frem til, at patentet udløb, og den billigere kopimedicin trådte til.

Men J&J forlængede i stedet patentet med yderligere fire år ved at tilføje et saltmolekyle til præparatet (såkaldt evergreening: en typisk metode at forlænge patenter på medicin). Med den udsigt stod J&J til at tjene mere på præparatet, mens tuberkulosen kunne tage de næste 6.000.000 menneskeliv.

Men det får tuberkulosen ikke lov til alligevel.

Blandt årets bedste nyheder

For selv om J&J fastholder patentforlængelsen, udgav de, efter en lang og hård kamp fra blandt andet Læger uden Grænser, FN og senest en bevægelse af internetaktivisme, en pressemeddelelse, hvori J&J meddeler at have givet Global Drug Facility (GDF) retten til at administrere produktionen af kopivarianter af Bedaquiline til størstedelen af lav- og middelindkomstlande. GDF, en del af FN’s ’Stop Tuberkulose’-projekt, begyndte allerede at igangsætte produktion og levering af kopivarianter i slutningen af juli måned.

Alt dette er fantastisk nyt. Muligvis blandt årets bedste nyheder.

Tilbage står vi med følgende erkendelse: J&J’s oprindelige beslutning om at forlænge patentet på Bedaquiline på bekostning af millioner af menneskeliv var ikke blot moralsk uforsvarlig, men også et klart signal om, at virksomhedens eget credo, der hævder, at dens primære ansvar er over for patienterne, står i skarp kontrast til dens faktiske handlinger.

Udsigterne for global sundhed må ikke stå og falde med medicinalgiganternes nåde.

Vi har i Danmark potentielt set en vis magt, hvis vi ønsker at prioritere det, i vores sundhedsvæsens indkøbspolitik. Vi kan foruden pris også vælge at prioritere leverandører af forskellige præparater ud fra deres sociale ansvarlighed omkring den globale sundhed. Ligesom vi i andre henseender er begyndt at prioritere udbud på basis af bæredygtighed for klima og miljø.

Det er ikke, fordi J&J eller andre medicinalgiganter skal betragtes som store onde monstre, som profiterer på menneskelig lidelse. De er virksomheder skabt af mennesker, som jeg oprigtigt tror på ønsker, at deres bidrag til verden skal være for det bedre.

Men finansielle interesser har det bare med at overdøve, hvad der nu engang er de moralsk rigtige handlinger. Og det kan vi ikke tillade.